Ombytningsforhold og restudbytte i forbindelse med skattepligtige fusioner af afdelinger i Investeringsforeningen Stonehenge og afdelinger i henholdsvis Investeringsforeningen Sparinvest og Værdipapirfonden Sparinvest.
I forbindelse med de skattepligtige fusioner af afdelinger i Investeringsforeningen Stonehenge (ophørende afdelinger) og afdelinger i henholdsvis Investeringsforeningen Sparinvest og Værdipapirfonden Sparinvest (fortsættende afdelinger), er ombytningsforholdene pr. 5. september 2025 opgjort til følgende:
• For den ophørende afdeling Globale Valueaktier KL (ISIN-kode DK0060188662) er ombytningsforholdet efter restudbytte opgjort til 1:0,258332 (afrundet), således at en andel i afdeling Globale Valueaktier KL ombyttes til 0,258332 andele i andelsklassen Value Aktier KL A (ISIN-kode DK0010079631) i den fortsættende afdeling under Investeringsforeningen Sparinvest. Ombytningen foretages den 10. september 2025. Restudbyttet i afdeling Globale Valueaktier KL er opgjort til 12,60 kr. pr. andel.
• For den ophørende afdeling Globale Valueaktier PM KL (ISIN-kode DK0060868370) er ombytningsforholdet efter restudbytte opgjort til 1:0,177689 (afrundet), således at en andel i afdeling Globale Valueaktier PM KL ombyttes til 0,177689 andele i andelsklassen Value Aktier KL W (ISIN-kode DK0060819597) i den fortsættende afdeling under Investeringsforeningen Sparinvest. Ombytningen foretages den 10. september 2025. Restudbyttet i afdeling Globale Valueaktier PM KL er opgjort til 2,50 kr. pr. andel.
• For den ophørende afdeling Value Mix Akkumulerende KL (ISIN-kode DK0060300176) er ombytningsforholdet opgjort til 1:1,047937 (afrundet), således at en andel i afdeling Value Mix Akkumulerende KL ombyttes til 1,047937 andele i den fortsættende afdeling INDEX Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL (ISIN-kode DK0060748127) under Værdipapirfonden Sparinvest. Ombytningen foretages den 10. september 2025.