Warren Buffett ser også værdi i Unilever

23. februar 2017

I januar skrev vi om Unilever i vores publikation ”Indblik I Porteføljen”. Her beskrev vi Unilever som en af vores kerneinvesteringer, fordi selskabet har alle de kvaliteter vi efterspørger: Det vil sige en stabil og støt stigende indtjening, lav gæld, stærke brands og en dygtig ledelse samtidig med, at selskabet er klart undervurderet. Efter vores beregninger burde Unilever koste 70% mere end den aktuelle børskurs.

Fredag i sidste uge kom det frem, at den legendariske investor Warren Buffett har samme holdning. Kraft Heinz, som er ejet af Warren Buffett og 3G Capital gav et købstilbud på Unilever på 50$ pr. aktie, hvilket lidt usædvanligt udløste store kursstigninger på både Unilever og Kraft Heinz. Unilever afslog dog købstilbuddet med det samme, idet tilbuddet ”fundamentalt undervurderede selskabets værdi” – og i løbet af weekenden trak Kraft Heinz tilbuddet tilbage. Det fik kurserne på Unilever og Kraft Heinz til at falde en anelse tilbage, men dog ikke nær så meget som de steg om fredagen, samtidig med at mange andre selskaber indenfor samme branche steg pænt. Det skyldes, at markedet nu ser en generelt øget sandsynlighed for kommende opkøb og fusioner indenfor branchen – enten Unilever og Kraft Heinz ved en højere kurs eller ved at Kraft Heinz i stedet køber f.eks. Mondelez International eller General Mills.

Unilever er den største investering i vores aktieportefølje, men alle de fire nævnte selskaber er kerneinvesteringer i aktieporteføljen og blandt vores 10 største investeringer.

Selskaber indenfor stabilt forbrug (f.eks. øl, mad, sæbe og toiletpapir) bliver ofte undervurderet af markedet, fordi det er selskaber med en stabil udvikling, som mange investorer finder ”kedelig” og derfor ikke vil betale så meget for. Men hvis selskaberne bliver for billige, ender det tit med et opkøb fra en konkurrent, som kan se værdien. Det udløser så et pænt kurshop og et godt afkast til de tålmodige investorer, som havde investeret i selskabet.

Forløbet omkring Kraft Heinz opkøbstilbud betyder netop, at markedet nu har fået øjnene op for, at mange selskaber indenfor stabilt forbrug er fundamentalt undervurderede og dermed potentielle opkøbs- eller fusionskandidater. Derfor er det sandsynligt, at hele sektoren vil klare sig godt i de kommende mange måneder, hvilket i givet faldt vil komme dig til gavn – hvis du er investor i enten Stonehenge Globale Valueaktier eller Stonehenge Value Mix.

 

Du kan læse vores artikel om Unilever her.

Du kan finde faktaark på vores tre fonde her. I faktaarkene kan du blandt andet se fondenes 10 største investeringer.

 

Skal vi hjælpe med at sikre din investering?

Ring til os
Skriv til os
Besøg os

Vi glæder os til at møde dig.