Den globale økonomi er stærk og globale aktier har givet gode afkast i mange år. Men efter vores vurdering bør du alligevel begynde at krisesikre dine investeringer. Større finansielle kriser og økonomiske recessioner er nemlig altid kommet i kølvandet på stramninger af den amerikanske pengepolitik og USA startede med at hæve renten for næsten 3 år siden. Opsvinget er desuden allerede det næst længste nogensinde og aktiekurserne plejer at toppe lang tid før en recession kan ses i de økonomiske nøgletal. Nogle gange et helt år før. Så der er stigende grund til at være opmærksom på risikoen.
Du kan se mere om, hvorfor du bør overveje at krisesikre dine investeringer og hvordan du kan gøre det i nedenstående præsentation. Det er en faglig præsentation, som kan kræve en mundtlig uddybning. Tøv derfor endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål.