Hos Stonehenge vægter vi en åben og ærlig kommunikation højt. Derfor ønsker vi at give vores kunder et indblik i nogle af de selskaber, som vi har valgt at inkludere i vores aktieportefølje.
I denne korte udgave af Indblik i Porteføljen ser vi nærmere på Koninklijke Ahold Delhaize, som er en af verdens førende supermarkedskæder. Vi ser et meget stort potentiale i aktien på baggrund af selskabets stærke pengestrøm og lave gæld – og mens vi venter på, at potentiale bliver forløst, får vi 4% i årligt udbytteafkast.
Vores aktieportefølje består aktuelt af 33 nøje udvalgte selskaber. Husk derfor på, at den fremhævede investering ikke må opfattes som en isoleret købsanbefaling, men skal ses i sammenhæng med porteføljens samlede eksponering mod udvalgte markedstendenser, sektorer og lande.