2020 har i sandhed været et usædvanligt år. Også på finansmarkederne, hvor vi kan konstatere nogle meget usædvanlige tendenser. F.eks. er vækstaktier og cykliske aktier generelt steget i år, selvom økonomien har været under pres og mange af de bagvedliggende selskaber faktisk har oplevet store fald i indtjeningen. Omvendt er valueaktier og defensive aktier generelt faldet, selvom især defensive selskaber indenfor stabilt forbrug, sundhed og forsyning faktisk har leveret robust stigende indtjening i år.
Baggrunden er, at markedet ser igennem coronakrisen og ind i 2021. Her venter der efter alt at dømme et meget kraftigt globalt opsving i takt med, at corona pandemien bliver overvundet. Derfor har investorerne allerede nu presset kurserne op på mange aktier i forventning om et snarligt løft i indtjeningen. Det er en helt normal tendens, men omfanget er dog ekstremt og har generelt gjort globale aktier dyre målt på P/E ratioen (det vil sige den pris man betaler for selskabernes indtjening). Så hvis forudsætningen om kraftigt stigende indtjening svigter, vil globale aktier næppe kunne fastholde det nuværende kursniveau.
Valueaktier og defensive aktier har derimod været upopulære i de seneste år – og er blevet kørt helt over i år. Det er netop den slags aktier vi investerer i, så vores globale aktieportefølje er desværre faldet omkring 8% i år. Vel at mærke selvom de 33 nuværende selskaber i porteføljen er profitable, har en lav gæld og samlet set har øget indtjeningen i år. Det betyder, at porteføljens P/E ratio er blevet usædvanligt lav – både i forhold til tidligere og især i forhold til globale aktier generelt. Se figur 1. Man kan med andre ord købe de 33 selskabers indtjening usædvanligt billigt – og alene det årlige udbytte fra selskaberne er aktuelt på ca. 3,5%.
Det er svært at sige, om 2021 bliver vendepunktet, hvor billige defensive aktier atter bliver populære hos investorerne og begynder at klare sig bedre kursmæssigt. Vi er enige i, at 2021 sikkert bliver et rigtig godt år målt på væksten og indtjeningen, så det er muligt, at investorerne også næste år vil foretrække vækstaktier og cykliske aktier. Vi kan dog ikke mindes et tidspunkt, hvor det langsigtede afkast/risiko-forhold har været bedre i vores portefølje, hvilket er en afgørende parameter, når man investerer. Hvis man investerer på et billigt tidspunkt, bliver de langsigtede afkast typisk markant højere, end hvis man investerer på et dyrt tidspunkt. Selvfølgelig forudsat, at man kan regne med selskabernes indtjening fremover. Da vores aktieportefølje netop består af veldrevne selskaber indenfor primært stabilt forbrug og sundhedssektoren – to sektorer som historisk har leveret støt stigende indtjening under skiftende konjunkturer – er der dog relativ høj sikkerhed for en positiv indtjeningstrend i de kommende mange år.
Vi tror ikke, at den store prisforskel mellem defensive valueaktier og aktiemarkedet generelt er holdbar på lang sigt. Det er vores erfaring, at den slags forskelle plejer at blive udlignet over tid. Historiske afkast er jo ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast – og nogle gange måske endda tværtimod! Så vi har aktuelt næsten 80% af investeringerne placeret i de defensive sektorer og vil i øvrigt altid have mindst halvdelen af pengene i disse sektorer.
I en verden uden obligationsrente og med en aggressiv prissætning på vækstaktier, synes vi helt generelt, at det giver ekstra god mening at inkludere en pæn portion defensive valueselskaber i sine investeringer. Så vi mener, at der er mange gode grunde til at fastholde eller øge investeringen i vores aktiefond. Især hvis du er bekymret for, om aktiemarkedet overordnet er blevet for dyrt, eller hvis du er usikker på det fremtidige vækstmiljø.
Figur 1: P/E ratioen på MSCI World og Stonehenge Globale Valueaktier.
Bemærk, at P/E ratioen er beregnet som aktuel kurs i forhold til gennemsnittet af de seneste 12 måneders realiserede indtjening og den forventede indtjening de næste 12 måneder. Kilde: Bloomberg
